
A: Hvis du har en pizzabagesten og en pizzaspade:
Forvarm ovnen eller grillen og bagestenen på over og undervarme på fuld skrald til minimum 250-275 grader, og bag pizzaerne direkte på stenen i 5-8 minutter, til de er sprøde og lækre.
B: Hvis du laver dem på bageplader i ovn:
Lav pizzaerne direkte på bagepapir, og kom dem på bageplader. Sæt pizzaerne ind i en 250 grader forvarmet ovn. Pizzaerne bages, til de er sprøde og lækre. Det tager omtrent 12-15 minutter.
Drys det sidste parmesan over pizzaerne, og fordel det sidste citronskal og rosmarin derpå. Dryp evt. med lidt frisk olivenolie, og giv dem et vrid friskkværnet sort peber og evt. lidt flagesalt.
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Her er huskokkens bud på den perfekte pizzakasse med alle ingredienser til 4 super lækre pizze – klar på 20 minutter! 100% økologisk.
Kommentarer og forslag til opskriften