Bræk den træede ende af aspargeserne og skær resten i 3 cm lange stykker. Overhæld dem med kogende vand og stil til side. Rul pizzadejen ud, smør pizzasaucen på og fordel skiver af mozzarella jævnt ovenpå. Dryp aspargeserne godt af og fordel dem på osten. Halver tomaterne, snit forårsløgene i skrå skiver og kom begge dele på pizzaen. Drys til sidst med pinjekerner, oregano, salt og peber. Bag pizzaen ved 225C i 10-15 min. til dejen er let sprød og gylden. Anret evt. parmaskinken ovenpå den bagte pizza og dryp med pesto. Server straks med en stor portion grøn salat til.
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.
Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.
Kommentarer og forslag til opskriften