0

Pizza med jordskokker, mascarpone og tørsaltet bacon (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skrub jordskokkerne godt, skær dem i ½ cm tykke skiver og vend dem med presset hvidløg, timian, 3 spsk. olie, salt og peber. Bag jordskokkerne let gyldne, men ikke helt møre ved 200 grader og tag dem ud af ovnen. Skru ovnen op til 250 grader og sæt 2 bageplader i og varme med. Rul de 2 x pizzadej ud, del dem hver især i 2 lige store stykker og træk lidt i dejen, så der bliver 4 rustikke pizzabunde. Læg dem på bagepapir og smør 2 gode skefulde mascarpone ud på hver. Fordel de halvbagte jordskokker på bundene, drys med løg i tynde skiver og top med 4 skiver bacon på hver bund. Dryp med lidt olivenolie og krydr med salt og peber. Træk pizzaerne over på de varme bageplader og bag dem 15-20 min. til de er gyldne og sprøde i kanten. Skær imens cherrytomaterne i kvarte og rør pestoen lind med en smule olie. Anret de hede pizzaer på 4 tallerkner, drys med cherrytomater og dryp med pestoen. Server straks med en sprød grøn salat til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.

Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.