
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Tag pizzadejen ud af køleskabet 1/2 time før brug.
Tænd ovnen på 230-250 grader varmluft, og sæt gerne en pizzasten/stål ind, hvis du har.
Halvér tomaterne, og skær bacon i tynde strimler med en kniv.
Dræn mozzarellaen for vand, og pluk den ud i små brud.
Rul dejen tyndt ud på et godt melet bord.
Fordel en stor skefuld tomatpassata på dejen, og kom ost, bacon og tomater på.
Bag pizzaen i ca. 5-15 min. (afhængig af din ovn), til den er flot gylden og gennembagt.
Pisk en dressing af lige dele citronsaft og olivenolie, lidt salt og et godt skud friskkværnet sort peber.
Lige inden servering vender du dressingen sammen med spinatbladene.
Tag pizzaerne ud af ovnen, og kom lidt spinatsalat ovenpå.
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften