0
Pizza med krydrede oksekødboller og tahindressing

Pizza med krydrede oksekødboller og tahindressing

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Børnevenlige

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Start med at skylle grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

pizzadej - på surdejhakket oksekødShawarma krydderiløg
1 min.
Topping

Tænd ovnen på 250 grader eller så varmt som muligt. 

Tag dejen ud af køleskabet 1/2 time før brug. 

Rør hakket oksekød med sharwarmakrydderi, salt og peber, og snit løg i skiver. 

creme fraiche 18%
6 min.
Pizza

Rul eller træk dejene ud til pizzaer på et meldrysset bord. 

Læg dem på bagepapir, og smør dem med creme fraiche.

Fordel løg og små klatter af oksekød derpå, krydr med salt og peber, og dryp dem med en smule olivenolie. 

Bag pizzaerne i den varme ovn i ca. 4-12 min. (alt efter ovn, varme og tykkelse på pizzaen).

citrontahintomateragurkhjertesalat
15 min.
Dressing og grønt

Rør en dressing af citronsaft og tahin, smag til med en smule flydende honning eller sukker, og tilsæt evt. 1-2 spsk. koldt vand. 

Skær tomat og agurk i tern, og snit salaten.

20 min.
Anretning:

Top de varme pizzaer med salat, tomat og agurk, dryp med dressingen, og nyd straks.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

Shawarma krydderi indeholder:

Paprikaflager, hvidløg, spidskommen, sød paprika, gurkemeje, peber, nelliker, cayenne, kanel

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.