0
Pocheret kulmule med shivid polo sauce, bagte løg og kartofler

Pocheret kulmule med shivid polo sauce, bagte løg og kartofler

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Husk

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

kartoflerrødløg
1 min.
Bag kartofler og løg

Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.

Skær kartoflerne i store, grove tern, og skær løgene i halve. Vend begge dele med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber. Bred dem ud på en bageplade, og bag i 20-25 min., til begge dele er møre og har taget farve i kanterne.

Sæt samtidig en stor grydefuld vand over at koge, som hvis du skulle koge pasta. Mindst 1 liter pr. kuvert. Husk et godt skud salt.

creme fraiche 38%citron
5 min.
Forbered saucen

Kom creme fraichen op i en kasserolle sammen med krydderblandingen. Giv det et opkog, og lad det simre 1-2 min., så creme fraichen tykner let. Riv citronen fint ned i saucen.

Skær æblet i helt små tern.

kulmulefilet uden skind
15 min.
Pocher fisken

Skær fisken i kuvertstykker. Når vandet bulderkoger, lægger du fisken forsigtigt i gryden, slukker gryden og lægger låg på. Lad så fisken trække i vandet i 10-15 min.

30 min.
Anretning

Anret kartofler og løg på en tallerken. Tag fisken forsigtigt op af gryden og dryp den godt af. Anret den ved siden af grøntsagerne. Giv saucen et sidste opkog, tilsæt æbleternene, og kom saucen ud over fisken. 

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Shivid polo krydderimix indeholder:

  • 50% tørret dild
  • 25% løgpulver
  • 24,5% hvidløgspulver
  • 0,5% safran

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.