
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skræl eller skrub kartoflerne.
Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.
Hæld fløden i en skål, og tilsæt paprika og hakkede kapers.
Smag til med salt og peber.
Skær kålen i mundrette stykker, og hak dilden groft.
Sæt en pande over på høj varme. Når den er rygende varm, steges kålen i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 3 min., indtil den har fået godt med farve, og er blevet mør. Man kan med fordel stege kålen over flere omgange, hvis man laver mad til flere. Vend kålen med dild, lidt eddike, salt og peber lige før servering.
Hæld vand i en pande, indtil det lige dækker bunden. Krydr vandet godt med salt.
Skær fisken i portionsstykker.
Når vandet i panden koger, skrues der lidt ned, så det kun lige simrer. Læg fisken på panden, og lad den pochere i ca. 2 min.
Servér fisken med kål, kartofler og sovs.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften