
Start med at skrælle løgen,e og skær dem i strimler.
Skær pølsen i mundrette bidder.
Sæt en stor gryde over ved mellem varme, og steg først pølserne i 2-3 min. Tag pølserne op igen, tilsæt et godt skud olivenolie, og sauter løgene i 1-2 min. Tilsæt tomatpuré og krydderblanding, og sauter videre under omrøring.
Tilsæt de drænede bønner til gryden sammen med pølserne og ca. 1/2 dl vand pr. kuvert. Lad det hele simre stille og roligt under låg i ca. 10 min.
Skræl majroerne, og skær dem i små tern.
Hak persillen fint, både blade og stilke. Hak oliven groft.
Vend majroer, persille og oliven sammen i en skål sammen med lidt olivenolie og godt med fintrevet citronskræl og citronsaft.
Smag basquaise'n til med salt og friskværnet sort peber, og anret den i dybe tallerkener med salaten ovenpå.
Velbekomme!
Om Chorizo picante:
Spanske Louis Gil laver økologisk charcuterie fra allerøverste hylde og det gælder også hans chorizo. Den krydrede chorizo af spansk svinekød og spæk er tørret i hesteskoform og har en intens, rød farve, en aromatisk duft og en fyldig, stærk smag.
Denne super smagsfulde chorizo kommer fra familie virksomheden Luis Gil i Rioja i det nordlige Spanien. Familiens oldemor Marie startede fremstilling af charcuterie i 1920'erne, og hun solgte hendes produkter på det lokale marked. Sønnen Luis videreførte traditionerne og professionaliserede virksomheden. Den nye generation har investeret i omlægningen af egen svinefarm med økologiske svin, som danne grundlag for disse sublime Produkter.
Basquaise krydderi indeholder:
35% paprikaflager, 30% sød paprika, 25% gurkemeje 5% orangeskal, 4% piment d’espelette, 1% safran.
Skagenfoods udvalgte grønne oliven er Nocellara oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften