
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.
Hæld risene i en kasserolle, og fyld op med vand, så det dækker ca. 3 cm over risene. Tilsæt lidt salt, kog dem i ca. 20 min., og lad dem hvile 5 min. efterfølgende.
Forvarm ovnen ved 180 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.
Hak guleroden, squashen og den hvide del af forårsløget ud i små stykker. Hak den grønne del af forårsløget fint, og gem til dressingen.
Spred de hakkede grøntsager ud på bageplade, og vend med 1/2 spsk. olie pr. person.
Bag grøntsagerne i ca. 20 min, indtil de har fået lidt farve, og er blevet møre.
Kom sesamfrøene i en morter og slå på dem, indtil det bliver til en grov pulver.
Tilsæt de grønne hakkede forårsløg og creme frisk, og smag til med salt, peber og citronsaft.
Hæld vand i en gryde, indtil det dækker bunden, og få det op at simre.
Krydr fisken godt med salt. Overfør fisken til gryden med skindsiden opad, og kom låg på.
Lad fisken simre i 7-8 min., indtil den begynder at flage, og skindet let kan trækkes af.
Fordel risene i skåle med grøntsager og fisk henover, og top med sesamdressingen.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften