0
Poké bowl med laks, goma, perlebyg & mukimame

Poké bowl med laks, goma, perlebyg & mukimame

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter

En Poké bowl er en populær ret fra Hawaii, som er blevet trendy verden over.

 

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

laks - skagen salmon, ASClimehvidløg
1 min.
Fisk

Skær skindet af fisken, og skær den i ca. 1x1 cm stykker. Kom dem i en skål, og krydr med fint salt og masser af sort peber. Vend rundt!

Riv halvdelen af hvidløget over, og bland med limeskal og limesaft. Vend det godt sammen, og lad fisken trække til senere. 

Fif: hvis du bedre kan lide laksen tilberedt, kan du sprede de små laksestykker ud på et stykke bagepapir på en bageplade, og give fisken 2-3 min. ved 200 grader lige før servering. Eller gøre som på billedet, og stege fisken på en pande i 2-3 mindre stykker.

Men jeg anbefaler at spise laksen letsaltet og tilberedt i syren fra limen.

perlebyg
10 min.
Perlebyg

Kog perlebyg i rigeligt letsaltet vand i 10-12 min., til den er mør. Dræn vandet fra i en sigte, og lad den dryppe af.

forårsløgmukimame (bælgede edamamebønner)agurk
15 min.
Forbered grøntsager

Skær agurken i små mundrette stykker og forårsløg så fint som muligt.

Kom mukimamebønner i en skål, hæld kogende vand over, og lad dem stå i 30 sek. Dræn vandet fra i en sigte.

ristet sesamoliehvidløgmayonnaisesesamfrøtamari soya sauce
20 min.
Goma

Rist sesamfrø på en tør pande, til de er gyldne og popper. Knus dem i en morter med lidt fint salt (tag en smule fra, til at drysse over retten til sidst).

Riv den sidste halvdel af hvidløget ned i en skål, og tilsæt sesamolien, soya sauce, lidt lys eddike og 1/2 tsk. sukker pr. pers. 

Rør med mayonnaise og de knuste sesamfrø, og smag til med salt og peber.

30 min.
Anretning

Fordel de kogte perlebyg i skåle, og anret fisk og grøntsager henover. Top med gomadressing, de finthakkede forårsløg og det sidste sesam. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

- Stærk, dansk & velsmagende

Vi er glade og super-stolte over at være udvalgt som en af de allerførste til at sælge den nye unikke og bæredygtigt opdrættede laks fra Skagen Salmon. Laksene har hele deres levetid levet i et landbaseret anlæg i Skagen hvor de har svømmet i modstrøm, præcis som de vilde laks gør det. Det har gjort laksen stærk, givet kødet en fast struktur og en intramuskulær fedtmarmorering der gør den super saftig og velsmagende. Derudover har laksen et generelt meget lavere fedtindhold end traditionelt opdrættede laks.

Den bæredygtige opdrætsmetode er ASC certificeret (opdrætsfiskenes pendant til MSC)

"Skagen Salmons laks smager simpelthen skide godt! Smag, struktur og saftighed er jo som vildlaks" Siger Huskokken Jacob begejstret! 

Bonusinfo

Mukimame er bælgede edamamebønner. Edamamebønner er en sojabønne, hvor man spiser de grønne, umodne bønner. Navnene stammer fra Japan, hvor edamame betyder sojabønner med bælg, og mukimame er de bælgede bønner.