Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Pil og hak skalotteløg og hvidløg fint. Skyl citronen, og riv den gule del af skallen fint. Pres saften fra. Skyl, pluk og skær estragon fint. Riv osten. Skyl champignons, og skær dem i tynde skiver.
Rør det hakkede kød sejt med lidt salt og kødbollekrydderierne, og del farsen til små kødboller på størrelse med et lille "hold kæft bolche". (ca. 7-8 stykker pr. person).
Kødbollerne steges på en meget varm pande i lidt olivenolie, til de er gyldne, sprøde og næsten gennemstegte.
Kom halvdelen af det hakkede hvidløg på panden til kødbollerne sammen med en lille klump frisk smør, og rist ved medium varme, til hvidløget er gyldent uden at være branket. Tag bollerne fra, og sæt dem til side.
NB: panden skal benyttes igen om lidt!
Som vist. Pynt med lidt estragon, og drys det sidste ost og citronskallen over.
Velbekomme!
Italienske kødbollekrydderi indeholder:
30% fennikelfrø, 10% sort peber, 10% korianderfrø, 10 % oregano, 10% løgpulver, 10% hvidløgspulver, 10% paprikaflager, 8% bouillon, 2% chili
Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.
Kommentarer og forslag til opskriften