Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Pil og hak hvidløg, og skær zucchinier i tynde skiver.
Riv osten fint.
Rør kødet sammen med lidt salt, peber og 2/3 dele af kødbollekrydderiet (tilsæt evt. 1-2 æg og en smule rasp).
Form farsen til små bitte kødboller, gerne 7-9 pr. pers. du laver mad til.
Rist dem på en pande i olivenolie, til de er gyldne og gennemstegte, og krydr med salt og peber.
Tag kødbollerne af panden, mens du laver zucchinier, spinat og sauce.
Kom de skiveskårne zucchinier på panden, hvor du stegte kødbollerne. Steg ved høj varme, til de begynder at blive gyldne. Krydr med salt og peber, og kom hakket hvidløg på sammen med det sidste kødbollekrydderi, og steg videre i 1 minut. Kom tomatpuré på panden, og varm op sammen med kødbollerne. Kom fløden på og kog igennem et par minutter. Vend spinaten i og lad den falde sammen. Smag til med salt, peber og sukker.
Kog pastaen i rigeligt, godt saltet vand, til den er al dente, og sigt vandet fra.
Vend pastaen med sauce og kødboller samt halvdelen af osten.
Fif: er sovsen meget tyk kan du med fordel tilsætte en lille smule af pastavandet dertil.
Som vist på billedet.
Drys det sidste ost over ved bordet.
Italienske kødbollekrydderi indeholder:
30% fennikelfrø, 10% sort peber, 10% korianderfrø, 10 % oregano, 10% løgpulver, 10% hvidløgspulver, 10% paprikaflager, 8% bouillon, 2% chili
Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.
Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.
Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.
Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.
Kundekommentarer ()