
Forberedelse: Pil og hak hvidløg fint og kom det i en morter sammen med revet skal af 2 citroner (kun det gule). Bred svineslaget ud på et bord med sværen nedad. Fordel hvidløg og citron på kødsiden og drys krydderblandingen derpå - krydr godt med groft salt. Rul nu slaget sammen og bind det stramt op med det medfølgende kødsnor.
Porchetta: Krydr porchettaen med en god gang salt - vær omhyggelig og sørg for at få lidt ned i mellemrummene mellem sværene. Oprindeligt ville man nu sætte porchettaen på et spyd og grille den - og det er da også perfekt hvis du har en anordning på din grill/ovn til dette formål - men du kan sagtens tilberede den enten direkte på grillen, med indirekte varme og under låg - eller i en god varm ovn ved 175 grader på en rist med en bradepande under. Brug et stegetermometer og grill/steg porchettaen indtil den har en kernetemperatur på 68-70 grader. Lad stegen hvile mindst 20 minutter - fjern kødsnoren og skær den nu ud i passende, tykke, skiver.
Servér dit yndligstilbehør til Porchettaen - der er frit slag - vi spiste gode ovnstegte kartofler og en grøn salat samt brød dertil.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Porchetta krydderi indeholder:
Timian, fennikelfrø, rosmarin, hvidløg, salvie, sort peber, havsalt - lige dele af hver
Kommentarer og forslag til opskriften