0

Pork-burgers med grillede baconkrydrede bøffer, simpel rødkålssalat og æbler vendt i dijonsennep og honning

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Bøffer: Rist baconen sprød og dryp den af på køkkenrulle. Hak bacon og pillede hvidløg – ikke alt for fint - og rør det sammen med hakket kød, salvie, 1½ tsk. salt og ½ tsk. peber. Form farsen til 4 store bøffer (ca. 2½ cm tykke) og pensl dem med et tyndt lag olie. Lige før servering: Varm en grillpande godt op og grill bøfferne i 5-6 min. på hver side til de er møre og gyldne.

Rødkålssalat: Trim rødkålen og snit den i fine strimler. Dressing: Pisk 1 spsk. mayonnaise, 1 spsk. olie, 2 spsk. æbleeddike, 1 tsk. sukker, lidt salt og peber sammen og smag til – den skal være let cremet og syrlig-sød. Vend rødkål og dressing sammen og smag til.

Æbler: Dressing: Pisk 1 spsk. dijonsennep, 1 spsk. sukker, 1 spsk. æbleeddike og 1 spsk. olie sammen og smag til – det skal være godt krads - men med en sød kant. Snit æblerne i tynde både og vend dem i dressingen sammen med purløg.

Burger: Rist burgerbollerne og smør dem med et lag mayonnaise. Læg et salatblad på underbollen og top med en håndfuld rødkålssalat. Læg bøffen på og slut af med 8-10 æblebåde, lidt barbecuesauce og overbollen. Server straks.

Server sammen med bagte rodfrugt-fritter og en sprød grøn salat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.