Snit porrerne i tynde ringe og skyl dem godt. Del æggene i hvider og blommer. Smelt smørret i en gryde, kom melet ved og rør godt. Tilsæt mælken lidt ad gangen og pisk det fri for klumper. Tag gryden af varmen og tilsæt æggeblommerne lidt ad gangen. Rør til sidst de godt afdryppede porreringe i og krydr med salt og peber. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i. Kom dejen i en smurt, raspet skål, drys rasp ovenpå og fordel et par smørklatter rundt omkring. Bag gratinen ved 175 grader i 50-60 min. til den er gennembagt og gylden på toppen. Server til klassiske kødretter som fx frikadeller eller forloren hare.
Kommentarer og forslag til opskriften