0
Portobellosvampe og hakkedrenge gratineret med parmesan dertil stegte kartofler og rucola

Portobellosvampe og hakkedrenge gratineret med parmesan dertil stegte kartofler og rucola

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Start med at tænde ovnen på 225 grader (varmluft).

Kartofler: Halver de små kartofler og skyl dem grundigt i koldt vand. Læg dem i et ovnfast fad med bagepapir i bunden og drys dem med halvdelen af beef rubben samt salt, peber og lidt neutral olie. Vend dem godt rundt og bag dem i ca. 35-40 minutter tilde er gyldne, sprøde og møre. Vend gerne rundt i dem et par gange undervejs. Drys evt. mere salt på inden de serveres.

Portobello & bøffer: Soigner svampene, og fjern den nederste træede del af stilken. Sæt svampene med undersiden opad i en smurt ovnfast fad. Del kødet i portioner (skal passe med antallet af svampe) og form det til små flade hakkebøffer med samme diameter som svampene. Læg bøfferne oven på svampene og krydr med salt og peber. Hæld lidt olivenolie i en skål, tilsæt finthakket/presset hvidløg og resten af beef rubben. Pensl kødet med olien. Riv 2/3 af osten over bøfferne og bag det hele øverst i ovnen til kødet er netop gennemstegt, og osten er gylden og smeltet (det tager ca. 12-15 minutter).

Salat: Skyl rucolasalaten i koldt vand og slyng den i en salatslynge.

Anretning: Fordel salaten på et fad eller på tallerknerne og riv den sidste rest parmesan over. Den saft, der ligger i bunden af fadet med svampene, fordeles over salaten. Til sidst lægges svampene og bøfferne oven på. Server kartoflerne i en skål ved siden af.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

South American Beef Rub indeholder: urteboullion*, sød paprika, hvidløg, spidskommen, sort peber, oregano, cayenne og rosa peber. Alle ingredienser er økologiske.


*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, majsstivelse,  gærekstrakt, vand, sojabønner, porre, persille, selleri, gulerod, bukkehornsfrø, løvstikke, pastinak, solsikkeolie, gurkemeje.

 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?