
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
Pluk bladene af korianderen, og hak dem groft. Hak korianderstilkene fint. Riv skrællen af limefrugten, og pres saften af frugten. Pil og finthak rødløg.
Fordel halvdelen af tortillas på bageplader med bagepapir.
Fordel ultratynde skiver af grisekødet samt krydderiblandingen og 2/3 af osten (revet) derpå. Kom korianderstilke på. Drys majs på (brug det halve her). Læg et låg på i form af endnu en tortilla. Pensl gerne med en smule smeltet smør eller olie. Sæt bagepladen ind i ovnen i 8-10 min., til quesadillas er gyldne og sprøde.
Fif: Har du en stor toaster eller et panini jern, kan du med fordel lave dine quesadillas deri.
Snit kålen, så fint du kan, og kom den i en skål. Drys med fint salt, og knug salt og kål med dine hænder. Vend den snittede kål med limesaft og -skræl, lidt sukker, olivenolie samt hakkede korianderblade (gem lidt til Quesadillaerne). Smag til med salt og peber.
Som vist på billedet. Top de stegte Quesadilla med de sidste majs, det sidste ost, det sidste koriander og hakkede rødløg. Server kålsalaten til.
Disse majs tortillas af høj kvalitet er fremstillet af mexicansk majs, vand og salt og er økologiske, glutenfri og fyldt med smag.
Mexicansk krydderiblanding indeholder:
35% spidskommen 10% paprika, 10% chipotle chili, 10% oregano, 10% sort peber, 10% ancho mulato chili, 5% pasilla chili, 5% løgpulver, 5% hvidløgspulver
Røget Farmhouse cheddar er fremstillet af komælk i regionen Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård som kørene malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Denne ost modner i 12 måneder
Røget cheddar er en gammel engelsk tradition, som man har brugt i blandt andet burgere og sandwich. Det Engelske mejeri som fremstiller og sælger det i Danmark hedder ” Appel Wood”, hvorfor der er mange danskere der tror at engelsk cheddar er røget med æbletræ. Det er imidlertid røget med bøgetræ. Denne disciplin at ryge farmhouse cheddar med bøgetræ har Grand fromage nu tilegnet sig. Ostestykkerne er røget i begge ender, hvorfor det må anbefales at rive osten og blande den så røgsmagen fordeles.
Ostesmagen sammen med røgsmagen giver en utrolig fin afstemt Umami, i næsten alle former for varme retter og sauce. Såvel i fin vegetar retter. Er et godt supplement til parmesan) hvis man ønsker et tvist af røg.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften