Pil og hak rødløg fint, og sæt det til side. Kom majsene i en sigte, og lad dem dryppe af. Pluk bladene af korianderen, og kom dem i lidt iskoldt vand. Hak korianderstilkene. Kom grisekødet i en skål, og del det i trevler. Bland det trevlede kød sammen med fonden, der ligger ved kødet. Tilsæt halvdelen af de drænede majs, halvdelen af de hakkede rødløg, halvdelen af schriachasaucen, lidt salt, peber og de hakkede korianderstilke. Riv osten på den fine side af et rivejern, og kom den i en skål til senere.
Fordel halvdelen af tortillas på bageplader med bagepapir (modtager du et ulige antal deles den ene tortilla i 2 halve).
Fordel fyldet på tortillas, og fordel halvdelen af osten derpå. Læg et låg på i form af endnu en tortilla. Pensl gerne med en smule smeltet smør eller olie. Sæt tortillas ind i ovnen i 5-8 min., til de er gyldne og sprøde.
Fif: Har du en stor toaster eller et panini jern, kan du med fordel lave dine quesadillas deri.
Skyl rucola, og slyng den tør i en salatslynge. Kom den i en skål, og krydr med salt og peber. Vend salaten med lidt god eddike og olivenolie.
Skær quesadillaerne i kvarte og drys med det sidste ost, majs, rødløg, og schriacha sauce. Top til sidst med plukket koriander. Server en skål med rucola på siden.
Røget Farmhouse cheddar er fremstillet af komælk i regionen Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård som kørene malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Denne ost modner i 12 måneder
Røget cheddar er en gammel engelsk tradition, som man har brugt i blandt andet burgere og sandwich. Det Engelske mejeri som fremstiller og sælger det i Danmark hedder ” Appel Wood”, hvorfor der er mange danskere der tror at engelsk cheddar er røget med æbletræ. Det er imidlertid røget med bøgetræ. Denne disciplin at ryge farmhouse cheddar med bøgetræ har Grand fromage nu tilegnet sig. Ostestykkerne er røget i begge ender, hvorfor det må anbefales at rive osten og blande den så røgsmagen fordeles.
Ostesmagen sammen med røgsmagen giver en utrolig fin afstemt Umami, i næsten alle former for varme retter og sauce. Såvel i fin vegetar retter. Er et godt supplement til parmesan) hvis man ønsker et tvist af røg.
Kundekommentarer ()