
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Hak løg og hvidløg, og sautér begge dele i olivenolie på en varm pande.
Kom kødet på, brun det af i ca. 6-8 min., til det er gennemstegt, og krydr med salt, peber og mexicansk krydderiblanding.
Fyld 1/2-1 dl sukker og 1/2-1 dl eddike i en kasserolle, og kog begge dele op til sukkeret er smeltet.
Snit rødløg i slanke både, kom dem i lagen, og lad dem koge med i 2-3 min. Sluk, og lad dem trække indtil servering.
Fyld tortillas med kød og ost på den ene halvdel, klap dem sammen, og steg dem i lidt olie på en varm pande i ca. 2-3 min på hver side. Skær dem evt. over inden servering.
Snit salaten, og skær tomaterne i tern.
Tip: Du vælger selv, om du vil stege dine quesadillas i olie eller på en tør varm pande - begge dele fungerer.
Anret quesadillas toppet med creme fraiche, salat, tomat og syltede løg, og servér straks.
Mexicansk krydderiblanding indeholder:
35% spidskommen 10% paprika, 10% chipotle chili, 10% oregano, 10% sort peber, 10% ancho mulato chili, 5% pasilla chili, 5% løgpulver, 5% hvidløgspulver
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften