En quesadilla er en tortilla, oftest en hvedemels-tortilla, men ofte også en majstortilla, som er fyldt med ost og derefter grillet eller stegt.
Kom bønnerne i en sigte, og skyl dem med koldt vand. Lad dem dryppe af. Steg det hakkede kød i lidt neutral olie på en brandvarm pande i et par minutter, til det er godt brunet af. Kom de drænede og skyllede bønner ved, og rist dem med i 2-3 minutter. Kom krydderiblandingen i (pas på, den er lidt stærk, så prøv dig frem til din ønskede styrke). Smag til med salt, peber samt en smule sukker.
Tør panden, hvorpå du stegte kødet, med lidt køkkenrulle, og kom lidt olivenolie på. Kom en tortilla på panden, og lad den stå på 2/3 styrke. Fordel lidt smuldret ost på tortillaen. Steg den i et minuts tid, kom det stegte kød på, og drys med lidt snittet kål. Læg derefter endnu en tortilla på. Lad quesadillaen stege på den ene side, til osten smelter, mens du presser den let sammen med en paletkniv. Vend quesadillaen, når det er muligt, og steg den på den anden side, til den også er sprød på denne side. Tilføj evt. lidt ekstra olivenolie.
Gentag, til du har brugt alle tortillas og alt fyldet (gem lidt kål til salat). Hold evt. de første lune i en ovn, indtil alle er færdige.
Vend det sidste spidskål i en smule limesaft, sukker og olivenolie, drysset med plukket koriander.
Servér sammen med quesadillas. Har du lidt ost til overs, kan du smuldre det og drysse over.
Queso fresco er en lækker sag, som vi og Grand Fromage selv har udviklet i samarbejde med det lille landsbymejeri i Onsild i Nordjylland. Ideen blev født da vi var på udkig efter en dansk ost, der mindede om den mexicanske Oaxaca ost "queso fresco". Osten fremstilles af økologisk mælk fra køer der bl.a græsser på engdragene langs Gudenåen. Ostens oprindelse er Mexico og Sydamerika hvor den anvendes i mange retter. Osten er mild og med en fin mælkesmag, hvilket også gør den egnet til stegning.
Kundekommentarer ()