
Anret bowlen, og servér den samlet, eller saml selv ved bordet, så alle får det, de vil have.
Du kan undlade, at stege chilien med, hvis ikke alle er glade for spice.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kog quinoa i en gryde i ca. 15 min., eller efter anvisning på posen.
Kom 1 dl sukker og 1 dl eddike i en kasserolle, og kog op til sukkeret er smeltet. Pil løget, og skær det i skiver eller både. Kom det i lagen, og lad det simre med i et par min. Sluk, og lad det trække i lagen indtil servering. Afdryp inden brug.
Skær peberfrugten i slanke både, og snit chilien i skiver. Steg begge dele i en smule olivenolie på en super varm pande i ca. 2-3 min. Krydr med salt og en smule eddike. Tag det af panden, og gem til anretning.
Riv squashen, og snit korianderstilkene fint (gem toppen til servering). Sautér squashen i olivenolie på den varme pande sammen med korianderstilke i ca. 1-2 min., eller til den falder let sammen. Kom kødet ved, lad det brune, og krydr med salt, peber og fajitakrydderi.
Skær tomaterne i halve eller kvarte, og hak koriandertoppene groft.
Anret quinoa i dybe tallerkener eller store skåle, top med peberfrugt, kød, tomat, cremefraiche og koriander. Servér straks med de syltede løg, og evt. chilisauce til.
Fajita indeholder:
25% Sød paprika, 15% paprikaflager, 5% oregano, 15% spidskommen, 10% chili, 10% urteboullion*, 10% hvidløg, 5% cayenne og 5% havsalt.
*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, maltodextrin, gærekstrakt, grøntsager og urter 7,8% (porre, persille, selleri, bukkehorn, løvstikke, gulerødder, pastinak, løg) soja sauce, gurkemeje og solsikkeolie.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften