0

Rå gulerodssuppe med cherrytomat-avokado-peberfrugtsalsa (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kom revne gulerødder, tahin, paprika, 2 spsk. citronsaft, salt og peber i en blender og kør det til en helt glat og cremet suppe. Smag til med tabasco, citronsaft, salt og peber og lad suppen trække på køl 1 time inden servering. Befri imens avokadoen for skal og sten og rens peberfrugten. Skær avokadokød, peberfrugt og cherrytomater i fine små tern. Snit forårsløget i tynde skiver og hak hvidløget helt fint. Vend det hele sammen med 1 spsk. citronsaft, olivenolie, salt, peber og gerne grofthakket koriander eller basilikum. Smag til og lad salsaen trække på køkkenbordet til suppen er klar. Server suppen i skåle toppet med 1-2 spsk. salsa - giv den som den er med groft brød til eller med fx grillede kyllingespyd, krydrede kofta eller ristede tigerrejer til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.