0

Rå rødbedecarpaccio med gulerodspesto, lime, sesam og forårsløg (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skræl gulerødderne og skær dem i grove bidder. Kom parmesan, solsikkekerner og pillet hvidløg i en foodprocessor og hak det fint. Kom gulerødder, 1 tsk. limesaft, salt og peber ved, sæt maskinen i gang og tilsæt olie i en tynd stråle til pestoen er blød og cremet. Smag til med lime, salt og peber. Skræl rødbederne og skær dem i papirstynde skiver - anret én rødbede flot taglagt i skiver på hver af 4 tallerkner. Krydr med lidt salt og peber og dryp med pestoen. Riv lidt limeskal henover, dryp med limesaft og drys med fintsnittet forårsløg og ristet sesam. Server som forret eller som tilbehør til fx lynstegte nudler med laks, grønne grøntsager og koriander.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.