Kartofler: Skrub eller skrab kartoflerne. Kog dem møre i godt saltet vand og lad dem køle lidt af før de skæres i mindre stykker.
Dressing: Rør sennep og cremefraiche sammen og smag til med salt, peber og lidt sukker.
Kød: Del mørbraden i bøffer. Lav en lomme midt igennem hver bøf fra siden. Skær et stykke (soigneret) rabarber så det passer i størrelse med lommen. Læg det i lommen sammen med lidt timian, salt og peber. Luk lommen med lidt kødsnor eller en kødnål. Krydr godt med salt og peber og brun stykkerne i lidt olie og smør på en pande. Steg dem i 2-3 min. på hver side ved medium varme. Læg ca. midtvejs i stegningen et par timianstilke på panden sammen med et par klumper koldt smør. Tag kødet af panden og gem panden til bønnerne. Lad kødet trække lunt mens du steger bønnerne.
Kartoffelsalat: Soigner resten af rabarberne og skær dem i små tern. Vend dem i dressingen sammen med finthakket rødløg og kartoflerne. Smag til igen med salt, peber og lidt sukker.
Bønner: Nip og skyl bønnerne. Kog dem i 1-2 min. i rigeligt saltet vand. Steg dem i 5-7 min. på panden. Krydr med lidt salt.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
Kundekommentarer ()