0

Rabarbertrifli med vaniljecreme, makroner og fløjlsblød yoghurt (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Pisk æggeblommer, 2 tsk. sukker, maizena, 1 dl mælk og kornene fra hele vanillestangen sammen i en skål. Kog 1 dl mælk op i en kasserolle og pisk æggeblandingen i under piskning. Kog cremen sammen til den tykner og lad den så køle af. Rens rabarberne og del dem i små stykker. Kog ½ dl vand, 150 g sukker og den tomme vanillestang op og kom rabarberstykkerne i. Skru ned for varmen og lad det stå i min. ½ time. Pisk fløden blød og cremet med vanillesukker og vend forsigtigt yoghurten i. Sigt kompotten i en si og sæt væden til side - den kan fx bruges fortyndet som saftevand. Fordel halvdelen af den drænede kompot i 4 klare glas, knus 2 makroner over og tryk 1-2 spsk. vanillecreme ned over. Top med en skefuld yoghurtcreme og gentag så processen. Pynt af med citronmelisse, sæt en teske i og server.

Kommentarer og forslag til opskriften