Del squash og aubergine i ensartede tern, ca. 3x3 cm - eller i skiver, hvis det foretrækkes. Skær løgene i både, peberfrugterne i strimler og hvidløgsfeddet i tynde skiver. Sauter alle grøntsagerne i en dyb pande i olie uden at de tager for meget farve. Kom flåede tomater, tomatpuré, timian, oregano, sukker, salt og peber ved og lad blandingen simre uden låg i 20-30 min. Ratatouillen skal være nedkogt til en tyk, cremet sauce… Smag til med salt, peber og sukker og server til kød, fisk eller fjerkræ.
Kommentarer og forslag til opskriften