Næringsfordeling pr. person
Energi: 574 kcal
Fedt: 30,3g
Kulhydrat: 28,6g
Protein: 42,4g
Kostfibre: 8,5g
Krydr fisken med salt på alle sider og læg til side.
Sæt en gryde med vand over at koge med rigeligt salt.
Sæt en gryde med vand over at koge. Skyl brocollien grundigt, skær den ud i buketter, kog den i 2 min og dræn efterfølgende for vand. Vend med 1 spsk. olivenolie og lidt eddike og gem til anretning.
Skyl salvien grundigt, pil hvidløget og riv det på den fine side af et rivejern.
Pil det yderste lag af porren, skyl den grundigt og skær porren i tynde skiver.
Varm en teflonpande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 tsk. olie. Læg fisken på panden og lad det stege i 3 min ved middelvarme.
Vend fisken om på den modsatte side og steg videre i 1 minut. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min på begge sider.
Tag fisken af panden og lad den hvile.
Kog pastaen som angivet på pakken
Varm en pande op ved middelhøj varme og steg porre, hvidløg og hele salvieblade i ca. 3 min. Tilsæt fløden, pastaen og revet ost. Lad det simre, til sovsen har en cremet konsistens og smag til med salt.
Fordel pastaen i skåle og top med fisk og broccoli.
Kend din fisk: Mørksej
GASTRONOMISK
Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars.
Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.
SUNDHED
Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.
Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK
Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.
Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.
Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.
Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.
Kundekommentarer ()