0
Ravioli og cremet svampesauce med bacon

Ravioli og cremet svampesauce med bacon

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Pastaretter

Super nem og hurtig pastaret.

Husk at ravioli nemt kan få for meget, så kog dem lidt for kort tid, og lad dem få det sidste varme på panden med svampene. 

 

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

bacon i ternbrun mark-champignonhvidløgfløde 38% (piskefløde)
1 min.
Svampesauce med bacon

Steg bacon på en tør, varm pande i 3-4 min., til det er let gyldent. 

Rens svampene, og skær dem i skiver. Snit hvidløg i tynde skiver.

Kom begge dele på panden med bacon, og steg i yderligere 3-4 min. Krydr med peber og salt efter behov. 

Tilsæt fløde, og kog op. 

Tomater på stilkcherry- eller blommetomaterrucola
8 min.
Tomatsalat

Skær alle tomater i mundrette chunks, anret dem på et fad med rucola, og krydr med salt og peber.

Dryp med olivenolie og eddike lige inden servering. 

ravioli
13 min.
Ravioli

Kom ravioli i rigelig kogende, saltet vand (så salt som Vesterhavet), og kog den i ca. 1-2 min., til den er al dente.

Sigt vandet fra, og vend den forsigtigt med svampesaucen.

Spæd evt. med en smule kogevand, hvis den er for tyk, og smag til med salt og peber.

18 min.
Anretning

Anret ravioli i dybe tallerkener, og servér straks med salat til. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.