0
Laks med frisk tomatsalsa og stegte auberginer

Laks med frisk tomatsalsa og stegte auberginer

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

mezze krydderiaubergine
1 min.
Forbered auberginerne

Flæk auberginerne i kvarte, vend dem i 1/2 spsk. olie pr. pers., og krydr med salt og krydderiblandingen. Lad dem stå og trække til senere.

kartofler
5 min.
Kog kartoflerne

Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skræl eller skrub kartoflerne.

Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.

tomaterpersillerødløg
10 min.
Rør salsaen

Hak rødløget fint, overfør til en stor skål med 1 spsk. eddike pr. pers., og krydr med salt.

Hak tomaterne og persillen groft, og overfør begge dele til skålen med løg. Smag til med salt og peber.

20 min.
Steg auberginen

Varm en pande op ved middelhøj varme.

Steg auberginestykkerne i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 2 min. på hver side, indtil den får godt med farve, og bliver helt mør.

ASC laks med skind
25 min.
Steg fisken

Varm en pande op ved høj varme, og skær fisken i portionsstørrelser.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. pers. Læg fiskens skindside på panden, og lad det stege i ca. 3 min. ved middelhøj varme. 

Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. 

Tag fisken af panden, krydr godt med salt, og servér straks. 

30 min.
Anretning

Servér fisken med kartoflerne, auberginen og salsaen.

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

Mezze-krydderi er en lækker blanding med toner fra Mellemøstens krydderier.

Ingredienser:

  • Koriander
  • Spidskommen
  • Sort peber
  • Havsalt
  • Sesamfrø
  • Cayenne
  • Kanel

Næringsindhold pr. person:

Energi:
569 kcal
Fedt:
29,8 g
heraf mættede fedtsyrer:
4,4 g
Kulhydrat:
40,8 g
heraf sukkerarter:
11,2 g
Kostfibre:
9,1 g
Protein:
30,2 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?