
Forvarm ovnen til 225 grader.
Skræl rødderne, og flæk dem i halve. Spred dem ud på en bageplade dækket med bagepapir, vend dem i 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr med salt.
Bag rødderne i ca. 20 min., indtil de har fået godt med farve og er blevet møre.
Skær brødet i tynde skiver, og spred dem ud på en ny bageplade dækket med bagepapir.
Rist skiverne i 3-4 min., indtil de bliver sprøde.
Pil skalotteløg og skyl chili, squash og koriander.
Hak det hele så fint som muligt (pas på med mængden af chili - den er stærk), og kom det op i en skål.
Dræn rejerne for væde, og tilsæt dem til urterne. Pres citronsaften ned i salaten, vend godt rundt, og smag til med salt og peber.
Servér cevichen henover det ristede brød, og servér rødderne til.
Vores udvalgte rejer er fanget i Ishavet i det Nordatlantiske område omkring Grønland og Canada. De koges direkte på havet, og fryses straks derefter ind. Efterfølgende bliver de håndpillet, for så at blive lagt i lage. Kvalitet, der bare smager godt!
Rejerne er bæredygtigt fanget og MSC certificerede.
Primitivo surdejsboller:
Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften