
Skyl bulguren under koldt vand i en sigte. Kom den skyllede bulgur i en gryde, og tilsæt vand, så det godt og vel dækker. Kog i 8-10 min. under låg ved svag varme. Lad den kogte bulgur afdryppe og køle lidt af i en sigte. Hvis bulguren klistrer lidt, kan man med fordel skylle den under koldt vand.
Sæt ovnen på 225 grader.
Skyl kålen grundigt, skær hovedet i mindre stykker, og spred stykkerne ud på en bageplade dækket med bagepapir. Vend dem i 1/2 spsk. olie pr. person og lidt salt og peber. Bag kålen i ca. 10 min., indtil den har fået godt med farve og er blevet mør.
Skyl timianen, afdryp den for vand, og hak den fint.
Hæld picalilly, timian og rejer i en skål. Tilsæt 1 spsk. olivenolie, 1/2 spsk. eddike og 1 tsk. sennep pr. person, og smag til med salt og peber.
Kom yoghurten i en skål, og krydr den med salt.
Servér den bagte savoykål med bulgur, piccalilly-dressingen og den saltede yoghurt.
Vores udvalgte rejer er fanget i Ishavet i det Nordatlantiske område omkring Grønland og Canada. De koges direkte på havet, og fryses straks derefter ind. Efterfølgende bliver de håndpillet, for så at blive lagt i lage. Kvalitet, der bare smager godt!
Rejerne er bæredygtigt fanget og MSC certificerede.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften