Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Læg forårsløg på en tør pande, og varm op ved høj varme.
Grill forårsløg i ca. 2 min. på to sider, indtil det får godt med farve og er blevet mørt.
Kernerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem til senere.
Skær tomaterne i kvarte. Skær forårsløg i mundrette stykker, hak kålen i tynde strimler, og overfør det hele til en stor skål. Dræn bønnerne og rejerne, og tilsæt begge dele til grøntsagerne.
Lige før servering vendes grøntsagerne godt rundt, og smages til med salt og peber.
Hæld creme frisken i en skål, og krydr med revet hvidløg, salt og peber.
Varm æggewrapsene på en tør pande eller i ovnen.
Anret salaten henover æggewrapsen, og top med kerner og creme frisk dressing.
(OBS - billedet viser små tortillas, men du modtager æggewraps.)
Vores udvalgte rejer er fanget i Ishavet i det Nordatlantiske område omkring Grønland og Canada. De koges direkte på havet, og fryses straks derefter ind. Efterfølgende bliver de håndpillet, for så at blive lagt i lage. Kvalitet, der bare smager godt!
Rejerne er bæredygtigt fanget og MSC certificerede.
Vores æggewraps er lavet på økologiske, danske æg og de smager fantastisk. De indeholder 14 gram protein pr. 100 gram og mætter derfor godt. Et super alternativ til almindelige hvede eller majstortillas.
De lækre æggewraps er 100% gluten- og laktosefrie, hvilket gør dem til et attraktivt valg for allergikere.
Kommentarer og forslag til opskriften