Snit porrerne i tynde skiver, skyl dem godt i koldt vand og lad dem dryppe af. Skær baconen i tern, rist den i en tykbundet gryde til den er gylden og sprød og tag den op med en hulske. Kom lidt olivenolie i gryden og sauter porrerne deri 4-5 min. til de er blevet bløde. Kom risene ved og lad dem sautere med 1 min. Hæld vinen på og rør til den er helt absorberet af risene. Tilsæt så fonden 2 dl ad gangen og rør til væden er opsuget, før der tilsættes mere - det tager ca. 20 min. før al væden er brugt og risene er møre og cremede. Smag til og vend parmesan og bacon i lige inden servering. Drys evt. med krydderurter og server straks som den er eller som tilbehør til stegt kød, fisk eller fjerkræ.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kommentarer og forslag til opskriften