
Snit porrerne i fine, tynde skiver, skyl dem godt i koldt vand og lad dem dryppe af. Hak imens de pillede hvidløg fint. Kom lidt olivenolie i en tykbundet gryde og sauter porrer, hvidløg og timian deri 5 min. til porrerne er bløde og de meste af væden fordampet. Kom risene ved og lad dem sautere med 1 min. Hæld vinen på og rør til den er helt absorberet af risene. Tilsæt så fonden 2 dl ad gangen og rør til væden er opsuget, før der tilsættes mere - det tager ca. 20 min. før al væden er brugt og risene er møre og cremede. Smag til, vend parmesan i og lad risottoen trække under låg 10 min. inden servering. Rist imens baconternene gyldne og let sprøde på en tør pande. Skær æblerne i små tern og hak løget ligedan. Kom begge dele på panden og sauter videre til væden er kogt ind om toppingen. Smag til med salt og peber. Anret risottoen i flotte dybe tallerkner og fordel toppingen ovenpå. Slut af med lidt ekstra friskrevet parmesanost og server straks.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften