0

Risotto med svampe, spinat og parmesan (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Hak løg og hvidløg fint og sauter begge dele i lidt olie. Skær svampene i skiver, kom dem i gryden og sauter videre et par minutter. Skyl risene godt under koldt vand og rens for evt. sten og urenheder. Hæld dem i gryden og rist dem let til de begynder at blive gennemsigtige. Hæld hvidvinen på og rør rundt til den er helt opsuget af risene. Start på kalvefonden; tilsæt lidt ad gangen og rør til væden er blevet optaget - fortsæt indtil al kalvefonden er brugt. Skyl imens spinaten godt, fjern evt. grove stilke og slyng den tør. Vend spinaten i og smag til med salt, peber og friskrevet parmesanost. Server straks med en grøn salat eller tomatsalat og godt brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.