
Skær auberginen i store tern, drys med salt og lad dem trække 20 min. Skær squash og peberfrugter i store tern, hak løg og hvidløg og halver tomaterne. Varm lidt olie op i en gryde og rist de drænede auberginetern af. Kom løgene ved og sauter videre til løgene er klare.
Tilsæt hvidløg, squash, peberfrugt, tomat, ris, marsala, chili, rosmarin, 1½ dl vand, en smule salt og peber ved.
Læg låg på og lad retten simre ca. 45 min. til ris og grøntsager er møre.
Server med fx friskrevet parmesan til fisk, fjerkræ eller kød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften