0

Ristede koteletter med stegte ris og peanutbuttersauce

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Peanutbuttersauce: Hak ½ løg, 1 fed hvidløg og chilien meget fint og sauter det hele i lidt olie uden det tager farve. Kom peanutbutter (1 lille glas), soja, limesaft og lidt vand ved og kog det forsigtigt op. Lad det simre et par minutter og tilsæt evt. mere vand, hvis saucen bliver for tyk. Smag til og juster igen konsistensen med vand.

Ris: Ordn peberfrugter og savojkål og skær dem i tynde strimler. Skær resten af løgene i tynde både og hak resten af hvidløgene fint. Pisk æg og hvider godt sammen. Varm olien i en wok, tilsæt karry og koriander, så krydderierne lige ”brændes af” og rist derefter alle grøntsagerne hurtigt. Kom risene i og varm igennem. Tilsæt den rå æggemasse og vend rundt til det hele har fået en lækker, cremet konsistens (æggemassen skal stivne).

Kød: Krydr koteletterne (som gerne må være tykke) med salt og peber og steg dem møre og gyldne i lidt olie, 3-4 min. på hver side.

Server retten med soja og mangochutney.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.