
Skær toppen af gulerødderne, men bevar 3 cm af det grønne. Skrub dem godt og dup dem tørre. Vend gulerødderne med 2 spsk. olie, salt og peber og bred dem ud på en bageplade. Rist gulerødderne møre og gyldne i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min. Skær baconen i 1 cm brede stykker og rist dem sprøde på en tør pande. Tag baconen af og dryp den af på køkkenrulle. Fjern det meste af fedtet fra panden (bevar 1-2 spsk.) og tilsæt honning og eddike. Rør til det er blandet godt, tag det af varmen og rør bacon, finthakket dild, lidt salt og peber i. Anret de varme gulerødder på et fad, dryp vinaigretten henover og server straks. Giv til stegt eller dampet fisk, helstegt kylling eller okse-/lamme-/vildtsteg.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften