0

Ristede nye gulerødder på spinatbund med sesam og cremet sojadressing (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Bræk toppen af gulerødderne, men lad lidt af det grønne sidde. Skrub dem godt og skær dem i kvarte på langs. Varm lidt olie op på panden og rist gulerødderne stille og roligt til de er møre med bid - krydr med salt og peber undervejs. Skyl imens spinaten godt, fjern grove stilk og slyng bladene tørre. Pisk mayonnaise, soja, citronsaft og honning grundigt sammen, tilsæt vand til konsistensen er lind og smag til. Bred spinaten ud på et fladt fad, fordel gulerødderne ovenpå og dryp dressingen over. Drys sesamfrøene over og server straks til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.