0

Ristet palmekål med edamamebønner, ristet peberbacon og hvidløg

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Trim kålen, fjern de grove ribber og snit bladene i 5 cm brede strimler.

Skær baconen i tændstikker.

Pil hvidløgene og hak dem helt fint.

Varm olien op på en pande ved middel varme og rist baconen let gyldend eri. Kom hvidløgene ved, rist videre 2 min. og vend så kålen i. Lad det sautere yderligere 2 min., kom balsamico og et godt nip salt ved og læg låg på. Lad det simre ca. 5 min. til kålen er mør, vend bønnerne i og varm det igennem.

Smag til og server straks til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Mukimame er bælgede edamamebønner. Edamamebønner er en sojabønne, hvor man spiser de grønne, umodne bønner. Navnene stammer fra Japan, hvor edamame betyder sojabønner med bælg, og mukimame er de bælgede bønner.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.