0

Ristet torsk med bacon/porresauté og bagte kartoffelskiver med citron

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kartofler: Skrub kartoflerne godt og skær dem i ½ cm tykke skiver. Vend dem sammen med fintrevet skal fra hele citronen, et skvæt olie, salt og peber. Bred skiverne ud på en bageplade, pres saften af ½ citron over og sæt dem i en 200 grader varm ovn i ca. 30 min. til de er møre og godt gyldne.

Sauté: Rens porrerne og snit dem i ½ cm tykke skiver. Rist baconen til den er let gylden og har -smidt fedtet - det skal ikke være helt sprødstegt. Tilsæt porrer og timian, krydr med et nip salt og et godt kværn peber og sauter i 3 min. Hæld vinen ved, skru ned for varmen og lad det sautere stille og roligt til porrerne er møre som smør og vinen kogt ind.

Fisk: Skær torsken i portionsstykker, dup dem tørre og krydr med salt og peber. Vend dem i et tyndt lag mel og rist dem gyldne og møre i olie (ca. 3 min. på hver side).

Anret fisken på en bund af bacon/porresautéen og med kartoflerne i en skål for sig.

Server retten sammen med en sprød grøn salat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.