0

Ristet torskerogn med rodfrugtfirkanter med hvidløg og timian og fin selleriremoulade

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Remoulade: Skræl sellerien og hak den fint i en foodprocessor/minihakker – den må ikke nå at blive til puré! Kom det i en skål, bland godt med 2 spsk. citronsaft og lad det trække 5 min. Bland cremefraiche, mayonnaise, dijonsennep, 1 spsk. finthakket persille, salt og peber i en skål. Dup sellerien tør og vend den i. Stil gerne remouladen på køl et par timer, så smagen kan nå at udvikle sig.

Rodfrugtfirkanter: Skræl kartofler og rodfrugter og riv dem groft. Pres så meget væde fra som muligt og kom dem i en skål. Riv løg og hvidløg ned i og tilsæt timianblade, æg, hvedemel, salt og peber. Rør det sammen til en ensartet fars. Bred den ud i en lille bradepande beklædt med bagepapir – ønsket tykkelse er 1½ cm. Sæt bradepanden i ovnen ved 175 grader i ca. 30 min. til massen er fast og rodfrugterne møre. Lad den køle lidt af og skær i pæne ruderformede firkanter (eller trekanter, cirkler etc.) lige inden servering.

Rogn: Kog torskerogn i rigeligt vand tilsat 2 skiver citron, laurbærblade, 5 sorte peberkorn og salt. De lægges forsigtigt ned i vandet og simrer lige under kogepunktet i 30-45 min. alt efter størrelse. Lad rognen køle af og skær den i tykke skiver. Smelt en god klat smør på en pande og rist rognskiverne gyldne deri. Anret og drys med finthakket persille.

Giv ovnbagte kartoffelbåde og en sprød grøn salat til.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?