0

Rodfrugtroulade med timian, porrer, sesam og flødeost (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Rens porrerne, snit dem i 2 mm tynde skiver og del dem i en grøn og en hvid del. Pil 2 fed hvidløg og hak dem fint. Skræl rodfrugterne og riv dem fint. Varm olien op til medium varme og sauter de ”hvide” porrer og hvidløgene til de er blevet bløde. Kom rodfrugter og timianblade ved og sauter yderligere 3-4 min. Kom det i en skål sammen med revet ost, sesamfrø, salt og peber. Del æggene i blommer og hvider. Kom blommerne i skålen med grøntsager og rør godt rundt. Pisk hviderne stive og vend dem forsigtigt i. Bred blandingen ud på bagepapir i en lille bradepande og bag den ved 200 grader i 15-20 min. til den er fast og let gylden. Vend den ud på et viskestykke, rul bunden (sammen med viskestykket) til en roulade og lad den køle af. Rør imens den grønne del af porrerne med flødeost, 2 fed presset hvidløg, salt og peber sammen og smag til. Rul bunden ud, smør flødeosten på og rul bunden sammen om fyldet. Skær rouladen i skiver og server på buffeten eller som tilbehør til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.