
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen ved 200 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.
Skær auberginen i tynde lang skiver og fordel ud på bagepladen. Krydr med 1/2 spsk. olie pr. person, salt og peber. Bag skiverne i 25 minutter, indtil de har fået lidt farve og er blevet møre.
Hak fenniklen, løget og hvidløget og overfør til en gryde med 1/2 spsk. olie pr. person.
Steg grøntsagerne ved middelhøj varme i ca. 5 min. ved jævnlig omrøring, indtil de er helt møre.
Tilsæt linserne og krydderiblandingen og rør yderligere 1 minuts tid.
Hæld de flåede tomater og tilsæt 1/4 dl vand pr. person. Lad retten simre i ca. 15 min.
Kom kernerne i et ildfast fad og spred dem ud. Rist kernerne i ovnen i ca. 5 min. og rør rundt undervejs.
Smag dahlen til med salt og peber.
Rul auberginestykkerne om sig selv og kom i dahlen.
Fordel dahlen i skåle og top med kernerne og rejerne.
Linsesuppekrydderi indeholder:
60% urtebouillon, 15% tørret oregano, 10% korianderfrø, 10% sort peber, 5% laurbærblade.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften