Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 225 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.
Spred kartoflerne ud på bagepladen, vend med 1 tsk. olie pr. person og krydr med salt og peber.
Bag kartoflerne i ca. 25 min., indtil kartoflerne begynder at rynke og er blevet møre. Rør godt rundt undervejs.
---- Man kan sagtens vælge, at skære squashen i stave, hvis man har lidt travlt ----
Man kan med fordel søge på "cucumber slinky" på youtube for at finde en god videoguide til denne udskæring.
Læg squashen mellem to spisepinde og skær ned i en masse tætte snit på den korte led ned til pindene, så det ligner en hasselback kartoffel. Drej squashen 180° om sig selv, så snittene vender nedad. Lad kniven pege ca. 45° ned på squashen og skær ligeledes tætte snit ned til spisepindene, hele vejen nedad squashen. Nu kan squashen foldes ud som en spiral. Hvis squashen sidder for tæt sammen har snittene ikke været dybe nok – det tager lidt træning. Kom squashen i en skål og krydder dem med salt.
Riv peberfrugten på den grove side af et rivejern (eller kom dem i et højt glas og blend dem med en stavblender).
Kom kødet i en skål og bland det godt sammen med 1/4 tsk. fint salt pr. person. Tilsæt peberfrugt og 1/2 spsk. hvedemel pr. person og rør det godt sammen.
Form 3 kødboller pr. person, og steg dem på en pande ved middelhøj varme i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 3 min. på hver side.
Hak purløget fint og kom det i en skål sammen med creme frisken. Smag til med salt og peber.
Fjern væden fra squashen og vend med sweet chilien. Smag til med lidt eddike.
Servér kødbollerne med purløgsdressingen, kartoflerne og squashspiralen.
Syltedronningens chilisauce er en sur-sød chilisauce (sweet chili)som er balanceret i chili smagen. Lavet på 100% økologiske råvarer. Saucen indeholder kun 5 ingredienser. Velegnet som dipping sauce, dressing og til et hav af retter som trænger til et pep. Kig efter den i Food Market!
Kundekommentarer ()