Start med at læse hele opskriften grundigt igennem først.
1. Skræl rødbederne grundigt, og skær dem i ultratynde skiver på et mandolinjern.
2. Skyl de tynde skiver rødbede i rigeligt koldt vand.
3. Pluk, og hak rosmarin fint (gem lidt til pynt).
4. Dræn vandet fra, og slyng rødbeder tørre i en salatslynge. Vend dem med salt og peber samt lidt god olivenolie, balsamico (eller anden mørk eddike) og hakket rosmarin.
5. Fordel rødbederne i et tyndt lag på pizzabundene sammen med tynde skiver af gedeost.
6. Forvarm ovnen til 250 grader, og sæt pizzaerne ind på varme plader med bagepapir i bunden. Brug gerne en pizzasten, hvis du har en sådan.
7. Pizzaerne bages til rødbederne er al dente og pizzaerne er sprøde. Det tager omtrent 12-15 minutter.
8. Fjern skindet fra laksen samt den brune bræmme mellem laks og skind. Pluk derefter kødet i mindre stykker.
Anretning: Fordel den røgede laks på pizzaerne, og dryp lidt god olivenolie over. Pizzaerne pyntes med det sidste rosmarin og krydres med friskkværnet sort peber og serveres straks.
Kundekommentarer ()