0

Rødbedesalat med peberrod, æble og bacon

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Rødbeder: Skræl rødbeder og riv dem groft eller kør dem i en spiralizer.

Dressing: Bland balsamico med citronsaft, sirup, salt og peber. Pisk olivenolie i og smag den til. Den skal være til den syrlige side.

Riv peberrod (det er bedst at købe en hel rod og så rive den) og vend rødbede med dressing og peberrod. Lad det trække på køl i ½-1 time og smag den til. Start evt. med halvdelen af peberrod.

Skær bacon i ½ cm tykkelse og del dem i mindre stykker. Steg dem sprøde på en varm pande og lad dem dryppe af. Skyl æbler og skær dem i både. Vend dem i rødbederne og anret med lidt persille og bacon på toppen.

Jeg elsker salater med rå rødbede. Den her lavede jeg til braiseret oksebov, den søde rødbede med stærk peberrod og syrlige æbler gik fantastisk i spænd til det møre oksekød, med ovnbagte pastinakker og et glas rødbedesaft.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.