0
Rødspætte med syrlige beder og cremet spelt

Rødspætte med syrlige beder og cremet spelt

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Næringsfordeling pr. person

Energi:  600 kcal

Fedt: 24,1g

Kulhydrat: 54,7g

Protein: 37,4g

Kostfibre: 8,7g

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
rødbeder
1 min.
Bederne

Sæt to gryder over med vand til at koge bederne og spelten.

Bederne kommes direkte i vand og skal koges ca. 25 min, til de er møre og skrællen sidder løst. Skyl dem under koldt vand, ”vrid” dem, til skrællen falder af, og skær dem i grove stykker.

speltkerner
4 min.
Spelt

Kom perlespelten op i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Lad den koge stille og roligt under låg, til den er mør - ca. 15-20 min. 

rødspættefiletsalt
6 min.
Fisken

Skær fisken i 2x2 cm stykker, krydr den med salt, og læg til side.

græskarkerner
10 min.
Græskarkernerne

Græskarkernerne ristes på en tør pande over middelvarme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem til senere.

hvidløgmynte
15 min.
Urterne

Pil hvidløget og hak det fint. Skyl mynten grundigt, pil bladene fra stilken, og hak dem groft.

olivenolie, ekstra jomfrucreme frisk 9%
20 min.
Cremet spelt

Varm en kasserolle op ved middelvarme, og steg hvidløget i 1 tsk. olie pr. person i 30 sek. Skru ned for varmen, og tilsæt spelten, fisken og creme frisken. Varm det stille og roligt op under omrøring i ca. 3 min, til fisken er tilberedt. Hvis det får for høj varme, skiller creme frisken. Smages evt. til med ekstra salt.

citron
25 min.
Bederne

Bland bederne med citronsaften, 1 spsk. olivenolie pr. person, græskarkernerne og mynten. Smag til med salt og peber.

30 min.
Anretning

Servér den cremede spelt med de syrlige beder.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.