0
Rødspættefilet med BBQ rødder og cremede bønner

Rødspættefilet med BBQ rødder og cremede bønner

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

BBQ saucegulerødder
1 min.
Bag rødderne

Start med at tænde ovnen på 220 grader varmluft. Skrub gulerødderne grundigt og fjern evt. urenheder. Vend dem med lidt olivenolie og salt.

Bag dem i toppen af ovnen til de har taget godt med farve og er blevet møre. 5 min inden de er færdige, vender du dem med BBQ sovsen og bager færdig.

creme fraiche 38%cannellinibønnerhvidløg
10 min.
Tilbered bønnerne

Snit hvidløget i fine skiver.

Dræn bønnerne for vand og kom dem op i en kasserolle sammen med hvidløg og et godt skud olivenolie. Tilbered ved mellem varme i 3-4 min til hvidløget er mørt uden at tage farve. Tilsæt så creme fraichen og giv det hele et opkog.

rødspættefilet
15 min.
Bag fisken

Rul fiskefiletterne sammen hale mod hoved. Krydr dem med lidt salt og læg dem i et smurt ildfast fad. 

Bag dem nederst i ovnen til de er mælkehvide og møre - ca. 10 min.

lime
30 min.
Anretning

Anret den bagte fisk ovenpå de cremede bønner med BBQ gulerødder på siden og salatblade til. Skær limen i både og kom ved.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.