
Pil løg, skyl selleri, og hak begge dele groft. Hak lidt af begge dele ekstrafint sammen med tomaterne, og gem det til topping.
Kom bacon i en gryde, varm den op ved høj varme, og steg baconen under omrøring. Når baconen har fået farve, tilsættes det hakkede kød og steges, indtil det får godt med farve. Skru ned for varmen, tilsæt løg og selleri, og steg dem under omrøring, til de er gyldne. Hæld krydderiblandingen i, og steg i yderligere 1 min.
Hæld bønner og flåede tomater i retten, og lad den simre i ca. 15 min. under låg. Hæld lidt vand i retten, hvis den begynder at sætte sig i bunden.
Smag til med salt og peber.
Hæld creme frisk i en skål, og krydr den med salt.
Fordel chilien i skåle, og top med de finthakkede grøntsager og creme frisk.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften